Klinikkens retningslinjer

Klinikkens retningslinjer er udarbejdet på baggrund af nationale retningslinjer, og den nationale overenskomst i almen lægepraksis:

  • Medicinfornyelse

Medicinfornyelse kan ske på 3 måder:

  • Telefonisk kontakt til klinikken mellem 8-9 med faglig vurdering af fornyelse
  • Online anmodning gennem appen ’medicinkortet’, OBS: det er ikke muligt at forny medicin ved at skrive en besked til lægen.
  • Ved konsultation vurderer sundhedspersonen om der skal ske receptfornyelse.

Overenskomstaftale:

”Hvis lægen vurderer, at der er behov for at se patienten, må anmodningen om elektronisk receptfornyelse afvises, og der aftales en konsultation. Patienten har således ikke en ret til at få fornyet en medicinrecept.”

  • Opfølgning på blodprøver, scanninger mm. Al opfølgning på prøver foregår via videokonsultation eller konsultation. Det er kun muligt at få svar pr. mail eller telefon hvis dette skønnes tilstrækkeligt i forhold til videre forløb.
  • Flere problematikker ved konsultation

Vi har forståelse for, at man samler flere problematikker sammen til en konsultation, men grundet begrænset tid til en konsultation, og ventetid for andre patienter, ønsker vi at du booker flere tider på forskellige dage, såfremt du har behov for at tale med lægen om forskellige ting.

”Hvorvidt der er behov for flere konsultationsydelser på flere forskellige dage, afhænger af en konkret sundhedsfaglig vurdering, patientens behov, lægens og klinikpersonalets muligheder og hensynet til andre patienters ventetid samt akut opståede behov for lægehjælp, sygebesøg m.v. ”

  • Kontakt til klinikken

Kontakt til klinikken kan ske på følgende måder:

  • E-mail, konsultation via hjemmesiden eller minlæge appen: til korte, enkle spørgsmål af ikke-hastende karakter.
  • Telefonisk mellem 8-9 faglig vurdering/råd og vejledning + medicinfornyelse
  • Telefonisk kontakt mellem 9-12 (onsdage 13-16): tidsbestilling og fornyelse af fast somatisk medicin hvor lægefaglig vurdering ikke er nødvendigt.
  • E-konsultation(e-mail konsultation)

E-konsultation er til korte, enkle spørgsmål af ikke-hastende karakter, som ikke kræver svar på supplerende spørgsmål fra lægens side. Det er på baggrund af nedenstående overenskomst muligt at skrive til lægen, men ikke korrespondere/chatte med lægen, og lægen kan afvise e-konsultation:

”E-konsultation kan bruges som kontaktform, når der er tale om enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, som ikke kræver svar på supplerende spørgsmål fra lægens side.”

”…lægen kan afvise e-konsultationen med henvisning til en mere hensigtsmæssig kontaktform.”

 Følgende kan IKKE løses via e-konsultation jvf. overenskomsten:

  • Medicinske problemstillinger, som kræver en fysisk undersøgelse.

Akutte problemstillinger, som kræver en hurtig lægelig vurdering, er ikke egnede, fordi der ikke er sikkerhed for, hvor hurtigt lægen ser henvendelsen.

Tilstande af blot en smule kompleksitet er ikke egnede. Det er vanskeligt for lægen at foretage en korrekt vurdering alene på grundlag af en ensidig skriftlig beskrivelse. Desuden vil det ofte være nødvendigt for lægen at stille uddybende spørgsmål til patienten om en kompleks problemstilling.

  • Aflysning af tid

Hvis du ønsker at aflyse eller ændre end tid, kan det gøres ved telefonisk kontakt i sekretærens telefontid, eller ved at aflyse tiden online, og anmode om en ny tid.

Al aflysning eller ændring af tider skal ske senest 24 timer forinden tiden.

  • Fast medicin

Får du fast medicin (ikke vanedannende eller stærk medicin) overholder dine kontroller på klinikken, skal du ringe mellem 9-12 for receptfornyelse, ellers mellem 8-9 for faglig vurdering.

  • Stærk og/eller vanedannende medicin

Der er særlige nationale retningslinjer for stærk smertestillende sat vanedannende medicin, som klinikken, og dermed patienten, skal overholde.

Der skal årligt laves en årskontrol (Cathrine vurderer om der skal tages prøver forud for årskontrollen, da skal prøverne tages hos Astrid eller Lisbeth, og opfølgningen er hos Cathrine). Medicinfornyelserne frem til næste årskontrol fastlægges som videokonsultation.

Til årskontrollen lægges der en plan for medicineringen ét år ad gangen, så vidt muligt.

Hvis situationen ændrer sig – du oplever større eller mindre behov for medicin, SKAL der laves en konsultation hos Cathrine.  

Recepter fornyes efter aftale, og blot ved fremmøde eller videokonsultation, der skal være planlagt og booket på forhånd. Medicinfornyelse er IKKE en AKUT problematik.

Det er patientens eget ansvar, at der ved hver fornyelse af medicin, bookes en ny tid tilsvarende ca. 1-2 hverdage inden patienten igen løber tør for medicin.

Det er IKKE muligt blot at møde op i klinikken og registrere sit kort, og få fornyet medicinen – dette af hensyn til klinikkens drift og travlhed.

  • Årskontrol

Grundet overenskomsten i almen lægepraksis, er det ikke muligt at kombinere en årskontrol med andre problematikker. Dette betyder, at du bedes booke en anden tid, til problematikker der ikke har at gøre med årskontrollen/den kroniske lidelse.

Bruges tiden til årskontrol på at gennemgå anden problematik, skal der bestilles en ny tid til årskontrol. Se nedenstående overenskomstbaggrund:

Kommer patienten til en aftalt årsstatus og udtrykker ønsker om at tale om et andet sundhedsproblem, har lægen mulighed for at behandle det akutte sundhedsproblem…og derefter give patienten en ny tid til status for den kroniske sygdom.”

  • Henvisninger

Der laves ikke henvisninger uden faglig vurdering og konsultation. Dette er grundet nationale retningslinjer om, at en henvisning er et lægefagligt dokument på bagrund af en anamnese, undersøgelse og vurdering.

Ønsker du en henvisning bedes du booke en tid - dette gælder også fertilitetshenvisninger.

  • Fertilitetshenvisninger forløber på følgende måde:
  • Fremmødekonsultation hos Cathrine (begge parter såfremt der er tale om par)
  • Prøvetagning
  • Prøvesvar og henvisning via Videokonsultation

(Vi gør opmærksom på, at henvisning til fertilitetsbehandling ikke er akut, og at der ikke kan afviges fra ovenstående)

  • Hjemmebesøg

Det er vigtigt for os på klinikken, at skrøbelige og ældre også har mulighed for undersøgelser og kontroller. Derfor er det muligt at aftale hjemmebesøg hvis du ikke har mulighed for at møde op på klinikken. Dette vurderes over en telefonkonsultation mellem 8-9. Du er også velkommen til at tale med sekretæren herom, så vil hun konferere med Cathrine

  • Frasigelse af patienter

Da godt samarbejde og tillid mellem behandler og patient er vigtigt for os, kan vi i særlige tilfælde, gøre brug af vores ret til at frasige os en patient.

Det er vigtigt for os, at alle medarbejdere føler sig godt tilpas på klinikken, og ved tilfælde af gentagen uacceptabel adfærd, trusler, mistillid eller vold, gør vi brug af vores mulighed for at frasige os patienter.

Det er ligeledes en mulighed, at frasige sig patienter der ikke følger lægens anvisninger, fx ved gentagne udeblivelser fra årskontroller eller opfølgning når der er tale om stærk eller vanedannende medicin. Dette er på baggrund af vores manglende mulighed for at følge op på din sundhed, dit medicinbehov og dermed sikre rette behandling. Se overenskomstbaggrund herunder:  

”En læge kan ved henvendelse til regionen frasige sig en patient, som ikke følger lægens anvisninger eller som har udvist en sådan uacceptabel adfærd, at tillidsforholdet mellem læge og patient må anses for brudt, eller hvor det af anden grund er urimeligt, at lægen skal fortsætte samarbejdet… For så vidt angår frasigelse af voldelige eller truende patienter henvises til § 17. Stk. 2 Frasigelsen sker umiddelbart…”