Vacciner (ikke børnevacciner)

HPV vaccine

HPV vaccine gives også til voksne over 18 år, denne er dog selvbetalt. Vaccinen koster ca. 1200 kr pr. vaccination + vaccinationsgebyr. Du skal i alt have 3 vacciner for at være dækket optimalt.

Hvis du ønsker HPV vaccine eller ønsker at vide mere herom, er du velkommen til at kontakte klinikken.

Du kan læse mere om de forskellige vacciner der er selvbetalt herunder:

https://www.ssi.dk/vaccinationer/vacciner-der-ikke-betales-af-det-offentlige

Rejsevacciner

Hvis du skal ud og rejse, anbefaler vi at du opdaterer dig på hvilke vacciner der anbefales, og hvilke du har i forvejen.

Du kan tjekke dine tidligere vacciner ved at logge ind på sundhed.dk med MitID eller ved at logge på appen 'minlæge' (her trykker du på de 3 prikker i højre hjørne hvor der står 'mere', tryk på 'vacciner' og rul på siden)

Influenzavaccine

Influenza er en virusinfektion, der rammer luftvejene. Alle mennesker kan få influenza, men særligt ældre over 65 år, gravide og personer med kroniske sygdomme, er i højere risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

Vaccination nedsætter risikoen for at blive smittet med influenza. Vaccination nedsætter også risikoen for indlæggelse og død som følge af influenza, hvis man alligevel skulle blive smittet med influenza på trods af vaccination. Som sidste år vil børn i alderen 2 til og med 6 år blive tilbudt gratis influenzavaccination.

 I Danmark tilbydes gratis influenzavaccination til særlige risikogrupper derfor fra 1. oktober og frem til den 15. januar. For gravide i 2. eller 3. trimester og for personer med immundefekt og deres husstandskontakter er tilbuddet dog gældende til udgangen af februar. Børn der er påbegyndt vaccination senest 15. januar 2023, men mangler anden vaccination eller efter første vaccination er fyldt 7 år, kan færdigvaccineres inden 1. marts 2023.

Læs mere om influenzavaccine og særlige risikogrupper på:

https://www.ssi.dk/vaccinationer

Bestilling af Vaccination udenfor børnevaccinationsprogrammet

Hvis du ønsker vacciner der hverken er rejse- eller børnevacciner, skal du ringe ml. 8-9 om morgenen for recept. Herefter får du tid til vaccination, hvor du betaler 200 kr. i vaccinationsgebyr(vaccinen betaler du selv på apoteket, og skal medbringe den til din tid).

For rejsevacciner skal du ringe ml. 9-12 og booke tid til konsultation. Herefter skal du selv hente og betale vaccinen på apoteket, samt betale for begge konsultationer hos os (2x 200 kr.) . Det er også muligt at booke tid ved et rejsemedicinsk selskab.